Den helsepædagogiske tilgang udgår fra Rudolf Steiners almenpædagogik og specialpædagogik for børn og unge,
men omfatter på Marjatta også videreudviklingen heraf – socialterapien – målrettet voksne brugere.
Den helsepædagogiske tilgang på Marjatta omfatter:
- Anerkendelse og værdsættelse
- Relationer og jeg-støttende ledsagelse
- Sociale fællesskaber og arbejdsfællesskaber
- Kunstnerisk og kreativt samvær og processer
- Forudsigelighed, overskuelighed og tryghed som basis for læring
- Identitet, positivt selvbillede og personlige udviklingsmuligheder
- Sundhedsfremmende livsførelse med sunde vaner, bevægelse og leg
Baggrunden for den helsepædagogiske tilgang er Rudolf Steiners antroposofiske menneske billede. Et væsentligt udgangspunktet er, at den indre kerne i personligheden altid er sund, også selvom evnen til udfoldelse er påvirket af handicap.
Metoder
Iagttagelsesproces i forhold til det helsepædagogiske menneske billede.
Fokus på beskrivelse af konstitution og procesforskydninger i krop og sjæl, som udgangspunkt for tværfaglig forståelse og planlægning af pædagogiske indsatser.
Fordybelsesøvelser for at styrke pædagogisk refleksion.
Fokus på metodisk at øve, individuelt og i samarbejdsgrupper, hvordan en dybere forståelse af en borgers nuværende adfærd eller trivsel, kan være påvirket af faktorer der ikke umiddelbart kan kommunikeres af borgeren. Faktorer som kan overses, hvis ikke der arbejdes på intuitivt at forstå mere dybereliggende behov og ønsker hos beboeren og sætte ord på disse.
Rytme og struktur i hverdagsmiljøet.
Fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i hverdagen så den bliver overskuelig, forudsigelig, rolig og tryg. Der arbejdes med døgnets, ugens, månedens og årets rytmer. Årsløbet fejres med traditioner og årstidsfester som hjælper den enkeltes orientering men også åbner for oplevelser af sammenhængen med naturen omkring. En tydelig og regelmæssig døgnrytme giver ikke blot tryghed men virker også sundhedsfremmende, når dagens mange, fastlagte aktiviteter aftager til aften, og søvnen hjælpes på vej, af roligere aktiviteter og et minimum af medier og skærme.
Kunstdeltagelse, kunsthåndværk og kunstterapier.
Fokus på oplevelser af samvær og samskaben gennem fælles kunstprojekter, gennem fremstilling af kunsthåndværk i arbejdssammenhæng og for nogle gennem individuel- eller gruppebaseret kunstterapi.
Low Arousal 2. (LA2)
Fokus på at forebygge trusler, vold og magtanvendelse. Samtidig fremmes trivslen ved at inddrage borger i videst muligt omfang som erfarings-ekspert i eget liv. LA2 har rødder i Low Arousal. LA2U-materialet er understøttet visuelt.
Jeg-støtte & jeg-støttende samtaler.
Samtalemetode, hvor en person støttes i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser og reflektere over fordele, ulemper og konsekvenser ved personens muligheder og ønsker for fremtiden.
Tegn Til Tale, billedstøtte m.m.
Kommunikations støtte via særlige håndtegn som ledsager sproget hos borgere der har sprogvanskeligheder og som tydeliggør det sagte fra medarbejdere, for de borgere, som har brug for en visuel støtte. Dertil anvendelse af Piktogrammer o.l. hvor borgeren har brug for dette.
Værktøjer
Der bruges en række værktøjer i arbejdet med de metodiske tilgange. Disse understøtter ofte dokumentationsarbejdet og intern- og ekstern kommunikation:
- ICS
- VUM
- Søkort
- LAU2 – planer
- Sundhedsscreening
- Teknologisk screening