Onsdag aften d. 25 april 2018 var en aften i Søsterlogens tegn. Daglig leder Bernhard Schmitz var sammen med Marjattas unge beboer Villads Holm og Helle Waldhousen mødt op for at modtage en generøs donation på 10.000 kr. fra Søsterlogen r. 81 Gratia i Næstved. Den flotte donation skal fremover glæde de fem ungdomsgrupper på Marjatta, der nu kan investere i eget musikanlæg, røgkanon og diskolys, når der som nyt initiativ bliver afholdt fredagscafe hver sidste fredag i måneden.
Stor tak til Søsterloge r. 81 Gratia for den flotte donation.