At bo på skolehjemmet

Skolehjemmet består af 10 bo-enheder fordelt på Strandvejen 15 i Tappernøje. I hver gruppe er der mellem 6 og 16 børn og unge mennesker, der bor her fast. Hver  beboer har en fast tilknyttet kontaktperson, som har hovedansvaret for barnet/den unge og kontakten til familien.

I børnegrupperne er aldersfordelingen spredt, så det bliver så familie lignende som muligt. De små kommer hjem hver weekend, evt. med en aflastningsweekend. De større børn/unge kommer hjem hver anden weekend, hvor der er fast hjemrejseweekend. Der holdes løbende kontakt til forældrene i løbet af ugen.

Kosten er udover at være økologisk og biodynamisk præget af årstidernes afgrøder. Vi spiser suppe, fisk, vegetarretter og kun kød to gange ugentligt. Vi sørger naturligvis for at det er en alsidig kost, med masser af proteiner og næringsstoffer samt masser af grønt, mælk og ost.