Historien om Orangeriet og Butik Pilti

Bredeshave ligger smukt med udsigt ud over Præstø Fjord. Her ligger blandt andet Kulturhuset  som blev opført i 2011 og Butik Pilti, som blev opført i 2013 sammen med Orangeriet og ligger som er en skøn oase med lys og grønne planter. Her kan Marjattas elever, beboere og gæster fordybe sig og finde ro.

Butik Pilti indbyder til at kigge indenfor. Her kan man kan handle i butikken eller bare komme ind og nyde en kop kaffe i Orangeriet, og samtidig nyde den smukke udsigt over Præstø Fjord. I Orangeriet kan du slappe af i de fredfyldte omgivelser, mens varene omhyggeligt bliver pakket for dig.

Butikkens varesortiment vil løbende ændre sig efter årstiderne og værkstedernes produktudvikling. Basisvarerne vil altid være sunde økologiske varer.