På Marjatta stimulerer vi den sunde del af personligheden i et miljø, hvor man kan udfolde sig kreativt og kunstnerisk.
I den kunstneriske/kreative proces er mennesket engageret med hele sin personlighed. Tænkning, følelse og vilje er involveret samtidigt. Det frigør skjulte ressourcer og giver mennesker mod til at udfolde sig med alle sine evner.
Udviklingshæmmede har erfaringsmæssigt et stort potentiale på det kreative og kunstneriske område. Derfor spiller det kreative og kunstneriske en afgørende rolle i undervisningen af beboerne på Marjatta. Vi arbejder med skuespil, musik, maling, bevægelse og meget andet.