Blev en fantastisk dag med oplæg fra Nynne Billesbølle og hendes mor Eva Tworek i “hvordan lever vi med en handicappet bror eller søster i familien”.
Nynne Billesbølle har skrevet bogen “Glasdøren” og laven en vandre udstilling i samarbejde med sin mor “Øjeblikket bag glasdøren”. Oplægget var meget levende og berørte alle tilhører.
Efterfølgende var der samtaler i mindre forældregrupper og en søskende gruppe, her kunne man høre mange gode dybe og vigtige dialoger forældre imellem og ligeledes i søskendegruppen.
Det blev en god og vigtig dialog som alle havde stor glæde af.
Herunder kan du se et af de digte Nynne har skrevet i sin bog “Glasdøren”
Skrevet med tanke på min storesøster, som er vokset op med andre forudsætninger end jeg, Alligevel har vi formålet at blive forbundet.
Jeg bildte mig engang ind
at en søster
er en uden handicap.
Jeg bildte mig engang ind
at mine venners søskende
var mere rigtige end min egen.
Jeg bildte mig nogle gange ind
At hun en dag
Ville blive rask.
Jeg bildte mig bildte mig nogen gange ind
at hun en dag
ville forsvinde.
Jeg bildte mig nogle gange ind
at jeg en dag
ville få en storesøster.