Udstilling – Grethe Bagge – Gådefulde Forbindelser

Udstillingen i Kulturhuset ledsages af tre særomvisninger, søndag den 08.08, den 22.08. og den 5.9. 2021, kl. 14.00. Omvisningerne giver en enestående mulighed for at få et grundigere indblik i udstillingen, samt for at opleve Bagges stedspecifikke værker på Marjatta, som ellers er lukket for offentligheden. Da der er et maksimum deltagerantal, er det nødvendigt at tilmelde sig senest dagen før til omvisningerne på mail: pwet@marjatta.dk

I udstillingsperioden er der åbent alle lørdage og søndage fra kl. 11-16. Der sælges udvalgte originale litografier og grafik af Grethe Bagge. Det vil være muligt at købe kaffe og kage.

Ferniseringen finder sted lørdag den 7. august, 2021 kl. 11. Alle er velkomne i henhold til Corona reglerne.


Grethe Bagge – Gådefulde Forbindelser

Dansk kunstner krænger sindets virvar af følelser ud

I tråd med tidens voksende interesse for den åndelige dimension af verdenen er det ønsket at sætte fokus på den spirituelle side af kunstneren Grethe Bagges (1925-2012) virke. Bagge gengiver ikke blot overfladen, men trænger ind bag det ydre hos menneske, dyr og natur og viser os den hele karakter og sjæl.

Med godt 40 værker i MarjattaHjemmenes Støttefonds eje løftes fligen for, hvad der gemmer sig under overfladen af Bagges værker. Bagge krænger sindets virvar af følelser ud. Hun billedliggør vore bekymringer, lidelser, optimisme, samhørighed – ja hele den verden, vi befinder os i. Figurerne på motiverne befinder sig ofte alene eller i gådefulde forbindelser med hinanden, omverdenen og det himmelske, på godt og ondt. Jo mere motiverne betragtes, og det tager tid, jo mere vokser de på beskueren, og nye syn og forbindelser vælter ud af rammen. Først skjult, siden afsløret og så hemmeligt igen. Ingen lette svar gives.

Grethe Bagge havde en nær tilknytning til Marjatta, et skolehjem, bosteder og værksteder for børn og voksne med særlige behov. Hun udførte flere udsmykninger og værker til Marjatta, og flere medarbejdere har mødt kunstneren. Det nære forhold til institutionen betød også, at Grethe Bagge valgte at testamentere hele sit værk til Marjatta.

Særudstillingen sker i samarbejde med Rønnebæksholm i Næstved og er et led i udstillingsprojektet Soil. Sickness. Society (23.06-31.10. 2021). På udstillingen vises tre værker af Grethe Bagge. Udstillingen stiller skarpt på forholdet mellem jord, menneske og samfund.

Udstillingen i Kulturhuset ledsages af tre særomvisninger, søndag den 08.08, den 22.08. og den 5.9. 2021, kl. 14.00. Omvisningerne giver en enestående mulighed for at få et grundigere indblik i udstillingen, samt for at opleve Bagges stedspecifikke værker på Marjatta, som ellers er lukket for offentligheden. Da der er et maksimum deltagerantal, er det nødvendigt at tilmelde sig senest dagen før til omvisningerne på mail: pwet@regionsjaelland.dk

I udstillingsperioden er der åbent alle lørdage og søndage fra kl. 11-16. Der sælges udvalgte originale litografier og grafik af Grethe Bagge. Det vil være muligt at købe kaffe og kage.

Ferniseringen finder sted lørdag den 7. august, 2021 kl. 11. Alle er velkomne i henhold til Corona reglerne.

Adresse: Bredeshave, Strandvejen 15, 4733 Tappernøje

 

Grethe Bagge (1925-2012), Melancolia, 1982, Olie på lærred. Tilhører MarjattaHjemmenes Støttefond. Foto: Ingrid Riis