I pædagogisk praksis, og især i det specialpædagogiske område, er det en vigtig færdighed, Low Arousal 2 (LA2)
LA2 er et samtale- og refleksionsredskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder. I samarbejdet mellem fagprofessionelle og borgeren er der et fælles fokus på at undersøge og inddrage borgerens indefra-perspektiv. Borgerens indefra-perspektiv handler i LA2 om at få italesat, hvordan borgeren oplever egen trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger, håb og drømme. Borgeren er erfaringsekspert i eget liv.
LA2 er en metode, som støtter de fagprofessionelle i at videreudvikle deres fælles faglige tilgange med afsæt i borgerens indefra-perspektiv. Dette gøres gennem et udefra-perspektiv, der er med til at kvalificere den socialfaglige støtte, der skal gives til en borger, når vedkommende oplever udfordringer. LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal-tilgang og recovery-tilgangen.
På Marjatta bruger vi Sopra´s LA2u materiale. ”U” i LA2u betyder, at materialet er understøttet visuelt. I LA2u bliver indefra-perspektivet suppleret med et såkaldt tilstræbt indefra-perspektiv, som er en systematisk tilgang til at undersøge borgerens oplevelse af at være sig. Dette er suppleret med diverse undersøgelsesark, der sikrer nysgerrighed og grundighed fra den fagprofessionelle. Det tilstræbte indefra-perspektiv anvendes med borgere, der ikke har verbalt sprog.
LA2u-planerne benyttes for at dokumentere denne tilgang til borgeren, det faglige arbejde og udviklingen heraf. Planerne er borgerens, hvis borgeren ønsker det, men skal altid også arkiveres af de pædagogiske medarbejdere. På Marjatta er der certificerede LA2-trænere på børne-, unge og voksenområdet. De egne konsulenter kan bringes i spil eller formidles via Uddannelsescenter Marjatta. Uddannelsescenteret tilbyder også kurser, temadage, oplæg og sparring i LA2
Tilbage til Faglig tilgang og metoder