(Store Heddinge)
I aktivitetshuset på SampoVig har vi følgende værksteder:
-Vævestuen
-Urteværkstedet
-Haveværkstedet
-Træværkstedet
-Årstidskøkkenet
-Brændeværkstedet
Vævestuen:
Her væver vi viskestykker, årstidsbordløbere, indkøbsnet, keyhangere, risposer, hårelastikker m.m. Vi strikker grydelapper, puder, halsedisser m.m.
Urteværkstedet:
Her blander vi div. urteteer. Vi laver snore og knapper, fylder og lukker teposer. Vi maler æsker og samler dem.
Haveværkstedet:
Her holder vi de grønne områder, slår græs, klipper hæk, beskærer frugttræer m.m. Vi planter træer, blomster og nytteafgrøder så som jordskokker, bærbuske, tomater, agurker, krydderurter m.m. Der forarbejdes let og deles med årstidskøkkenet og bosteder.
Træværkstedet:
Her laver vi smøreknive, skærebrædder, tapasplader, andre små træarbejder og genbrugspapir. Vi snitter forskellige redskaber og pyntegenstande.
Årstidskøkkenet:
Her laver vi bagværk som nydes til vores pauser på værkstedet. Fx knækbrød, boller, småkager og pandekager. Vi bager til højtiderne og laver årstidsbestemte aktiviteter fx med æbler til æblegrød, rabarber, jordbær m.m.
Brændeværkstedet:
Her saver vi store lange stammer i halve og stabler dem, så de derefter kan køres ind i savbukkene. På værkstedet skæres de halve og bliver derefter flækket. Herefter stables de i bure, så de kan tørre ved brændeovnen eller ude i solen om sommeren. Brændet bliver læsset i trailer, så det kan hentes. Af og til kører vi brænde ud til kunder. Vi kværner kaffe, hjælper til med havearbejde og forfaldende arbejde på matriklen.