ROM – en kultur & dannelsesrejse

 

 

I forsommeren spurgte vi de unge på Skovvænget, hvordan deres drømmeferie kunne se ud. Der var mange gode forslag. Men det som var et tilbagevendende tema var; det skal være noget med at solen skinner og palmer. Vi skal ud og flyve, man skal kunne bade. Der skal være restaurant besøg med god mad. Én ønskede sig ostekage. En anden sagde; man skal kunne hygge sig. Én sagde Tyskland, og så kom vi til den sidste elev, som sagde; Jeg vil gerne til Rom og se romerske bygninger og lære noget om Kejserne fra antikken.Det forslag greb vi. Her kunne vi se mulighederne for både at indfri flyrejse, sol, varme og bademuligheder i swimmingpool og god italiensk mad. De unge mennesker på Skovvænget har nu en alder og modenhed, hvor det samtidig vil være oplagt at lave en kultur og dannelsesrejse.

Vi lejede en gammel charmerende romersk villa godt 15 km fra centrum af Rom. Huset lå tæt ved en station, så vi rimeligt let kunne bevæge os ind i byen. Vi besøgte Peterskirken, Den Spanske Trappe, Trevi-Fontænen og havde en pragtfuld tur i Borghese-parken med et lille tog.